Arbejdernes Landsbank kontoudtog til Excel

Sådan gemmer du posteringer som fil i AL-NetBank

Log ind i netbanken og gå til Konti og posteringer. Derinde finder du Gem posteringer som fil. Først vælger du kontoen — én ad gangen; dialogen samler ikke flere konti i den samme fil.

Dernæst kommer indstillingerne, og det er her, du skal være vågen. Der er et punkt, der hedder »Hent kun posteringer, der ikke tidligere er eksporteret«, og det er et selvstændigt valg, ikke en note. Derefter vælger du datointervallet, og til sidst filformatet, hvor vejledningerne viser CSV (Kommasepareret).

Klik Næste, giv filen et navn, vælg hvor den skal ligge, og bekræft med Ok. Så er filen hentet, og du kan læse den direkte ind i dit bogføringssystem. Er du nået hertil med en CSV i hånden, er der ikke noget for os at lave — og det er den bedste udgang.

I Netbank Erhverv ligger de samme muligheder flere steder. Gem posteringer som fil kan startes fra Mit overblik, og der er en Eksporter til CSV både på kontosiderne og i Udbakke, så du også kan trække de betalinger ud, der er sendt afsted. Bemærk at erhvervsdelens importformater er noget andet end eksporten: »ERH – Bankens Erhvervsformat (BEC)« og PAIN.001 XML er filer, du sender til banken, ikke filer, du henter fra den.

Kolonnerne på et dansk kontoudtog

Et dansk kontoudtog har en fast grundstruktur, og den er værd at kende, fordi det er præcis dér, en konvertering enten lykkes eller går galt: dato, tekst, beløb og saldo, ofte med både bogføringsdato og rentedato ved siden af hinanden.

To ting driller altid. Beløbskolonnen bruger komma som decimaltegn og punktum som tusindtalsseparator — omvendt af engelsk — og et negativt beløb kan stå med minus, i parentes eller i en separat hævet-kolonne. Bliver det læst forkert, vender fortegnet på hele udtoget, uden at noget ser forkert ud på skærmen.

En detalje ved AL's format er værd at hæfte sig ved: formatnavnet »CSV (Kommasepareret)« siger, hvad separatoren er, og det er sjældent, en bank er så tydelig. Til gengæld er komma også dansk decimaltegn, og et beløb som `1.234,56` indeholder derfor selv et komma. Den slags felter skal stå i anførselstegn i filen for at overleve — er de ikke det, brækker rækken midt i beløbet, og der opstår en kolonne for meget.

Fluebenet der gør eksporten tom

»Hent kun posteringer, der ikke tidligere er eksporteret« er den vigtigste linje på hele denne side. Funktionen er fornuftig nok i sin oprindelige tanke: kører du en fast bogføring, vil du ikke have de samme posteringer to gange. Men den betyder, at netbanken husker, hvad du har hentet — og at den næste eksport af den samme periode kan komme tom eller halv tilbage.

Fejlen opstår typisk sådan: nogen henter marts og bogfører den. En måned senere skal marts hentes igen, fordi filen blev væk, eller fordi bogføringen skal laves om. Eksporten kører uden fejl, filen bliver dannet, og den er tom eller mangler det meste. Ingen advarsel, ingen forklaring — bare færre linjer, end der burde være.

Modsat er den anden retning lige så slem: er fluebenet ikke sat, og henter du overlappende perioder, får du de samme posteringer flere gange. Bogføres de begge, står der to af hver udgift. Kontrollen på saldoen fanger det — primo plus bevægelser giver ikke længere ultimo — men kun hvis nogen kører den. Se efter, hvad der står i feltet, hver gang du eksporterer.

To år i netbanken, fem år i pligt

Arbejdernes Landsbank oplyser selv, at du kan se to års posteringer bagud i mobil- og netbanken, og at kontoudskrifterne kommer hvert kvartal i e-Boks. Det er den korteste online-historik blandt de danske banker på vores banksider — og det er værd at holde op mod, hvad loven kræver.

Bogføringsloven kræver, at regnskabsmateriale kan fremvises i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører. Bankens vindue er altså under halvdelen af den periode, du hæfter for. Det er ikke bankens fejl — opbevaringspligten har aldrig ligget hos banken — men det er en forskel, der har praktiske konsekvenser.

Konsekvensen er enkel og bør stå tydeligt: hent posteringerne ud, mens de er der. Et regnskabsår, der er hentet ud og gemt i det år, det vedrører, koster et halvt minut. Det samme år, tre år senere, er en forespørgsel til banken, en ventetid og som regel en PDF frem for data.

Kvartalsudskriften i e-Boks — det, der faktisk overlever

Mens posteringerne forsvinder ud af netbanken efter to år, bliver kontoudskrifterne i e-Boks liggende, så længe du selv beholder dem. Det er derfor, den kvartalsvise udskrift er mere værd, end den ser ud til: det er den, der er tilbage, når vinduet er lukket.

Udskriften er et dokument, ikke et dataudtræk. Den er sat op til at blive læst og gemt, og den indeholder som regel både primosaldo og ultimosaldo for perioden — hvilket faktisk gør den velegnet til den kontrol, der kan bevise, at ingenting mangler. Men tallene i den er tekst på et papir, ikke kolonner i et regneark.

Skal en gammel periode bruges som data, er det derfor kvartalsudskriften, der skal læses. Fire udskrifter dækker et regnskabsår, og fordi hver af dem bærer sin primo- og ultimosaldo, kan rækken kontrolleres: hver udskrifts slutsaldo skal være den næstes startsaldo. Er der et spring, mangler der en periode.

AL Sydbank: én bank, tre netbanker

Siden mandag den 8. december 2025 er Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Vestjysk Bank juridisk én bank under navnet AL Sydbank A/S, med Sydbank som det fortsættende selskab og hovedsæde i Aabenraa. Fusionen blev vedtaget på de tre bankers generalforsamlinger i begyndelsen af december 2025.

Bankens egen udmelding er den vigtigste sætning for denne side: »Rent teknisk er vi derfor stadig tre banker.« Som AL-kunde logger du fortsat ind på al-bank.dk, kontonummeret er uændret, og fusionen har — med bankens egne ord — »lige nu ingen praktisk betydning«. Selve arbejdet med at lægge systemerne sammen begyndte først, da fusionen var endeligt på plads.

For dig, der skal hente posteringer, betyder det: brug AL's egen vejledning, ikke Sydbanks. Har din virksomhed konti i to af brands'ene, har du to forskellige dialoger, to forskellige formatnavne og to forskellige standardindstillinger for det, der på papiret er den samme bank. Det er ikke rod — det er to it-platforme, der endnu ikke er blevet til én.

BEC — grunden til at dialogen ser anderledes ud end Sydbanks

Danske pengeinstitutter kører ikke deres netbanker fra bunden. De køber dem hos et fælles it-hus, og de tre store er BEC, Bankdata og SDC. At Arbejdernes Landsbank ligger på BEC, kan man se direkte i bankens egen hjælp til Netbank Erhverv, hvor et af importformaterne hedder »ERH – Bankens Erhvervsformat (BEC)«.

Sydbank ligger derimod på Bankdata — det samme sted som Jyske Bank, og derfor hedder eksportfunktionen dér Udlæs til fil frem for Gem posteringer som fil. Det er altså ikke fusionen, der forklarer forskellen mellem de to bankers dialoger i dag. Forskellen var der i forvejen, og den ligger et lag dybere end brandet.

Det er nyttigt at vide af to grunde. For det første kan du bruge en vejledning fra en anden BEC-bank som pejlemærke, hvis AL's egen ikke rækker. For det andet skal du ikke regne med, at en Sydbank-vejledning passer, bare fordi det nu er den samme bank — feltnavnene er forskellige, og det format, der hedder noget hos den ene, hedder ikke det samme hos den anden.

Privat og erhverv: to netbanker, samme funktion

AL's privatnetbank og Netbank Erhverv er to forskellige løsninger, men eksportfunktionen hedder heldigvis det samme begge steder. På erhvervssiden kan Gem posteringer som fil startes fra Mit overblik, og derudover findes en Eksporter til CSV både på kontosiderne og i Udbakke.

Netop Udbakke er værd at bemærke, fordi den løser en anden opgave end kontoudtoget. Kontoudtoget viser, hvad der er sket på kontoen; udbakken viser, hvad du har sendt afsted. Skal du dokumentere en betaling, der endnu ikke er bogført, er det udbakken, ikke kontoudtoget, der har oplysningen.

Erhvervssidens importformater — ERH (BEC) og PAIN.001 XML — er den modsatte retning: filer, virksomheden sender til banken for at få betalinger gennemført. De hører ikke til, når du skal have posteringer ud, og de er ikke noget, en konvertering kan danne. Vi udsteder ingen betalingsfiler.

Hvornår du faktisk har brug for en konvertering

Der er fire situationer, og de har det tilfælles, at netbankens egen eksport ikke rækker. Den første er den vigtigste hos netop denne bank: historik ældre end to år. Den findes ikke længere online — den findes i de kvartalsudskrifter, der ligger i e-Boks, og de er PDF'er.

Den anden er en lukket konto. Er kontoen lukket, er der ikke længere en konto at vælge i dialogen, og det udtog, du allerede har, er hele dokumentationen. Den tredje er den PDF, en tredjepart har sendt dig — en klient, en samarbejdspartner, en modpart — hvor du aldrig får adgang til deres netbank.

Den fjerde er den mest hverdagsagtige: fluebenet har allerede taget perioden. Har netbanken registreret marts som hentet, og er filen væk, er kvartalsudskriften vejen tilbage til de samme tal.

Bankforbindelse frem for filer

Skal tallene løbende ind i et bogføringssystem, er en bankforbindelse bedre end enhver fil. Posteringerne kommer fra kilden, de kommer automatisk, og der er hverken filtype, feltvalg, datointerval eller flueben imellem — og dermed heller ikke den fælde, denne side handler om.

Det er den rækkefølge, vi anbefaler alle steder på sitet, selv om den taler imod det, vi selv sælger. En fil er noget, man skal huske at hente rigtigt. En forbindelse er noget, der bare kører.

Men en forbindelse dækker ikke alt. Der er fire huller, den ikke kan lukke, og hos en bank med et to-årigt vindue er det første af dem — historikken før forbindelsen blev sat op — mere reelt end de fleste steder.

Sådan kontrollerer du, at intet mangler

Uanset hvordan tallene kom ind, er der én kontrol, der kan bevise at listen er fuldstændig, uden at nogen kender facit på forhånd: primosaldo plus alle bevægelser skal give ultimosaldoen. Stemmer det, kan der ikke mangle en linje — for en manglende linje ville flytte slutsaldoen.

Hos Arbejdernes Landsbank er den kontrol usædvanlig relevant, netop på grund af fluebenet. Den er nemlig den eneste måde at opdage, at en eksport kom halv tilbage, fordi noget af perioden var hentet før. Filen ser ellers helt normal ud — der er bare færre linjer i den, og ingen fortæller dig hvor mange der mangler.

Den anden halvdel er sekvensen mellem perioder: hver kvartalsudskrifts ultimosaldo skal være den næstes primosaldo. Vi kører begge kontroller automatisk og siger til, hvis de ikke går op. De beviser, at vores udtræk er komplet — de beviser ikke, at dokumentet er ægte. Det er to forskellige spørgsmål, og en god forfalskning ville også stemme.

Kortkøb, reservationer og den forsinkede postering

Et kortkøb rammer kontoen to gange i oplevelsen: først som en reservation, hvor beløbet er trukket fra det disponible, og siden som en rigtig postering. Kun den sidste står på kontoudtoget, og det er den, der skal bogføres. Reservationen findes ikke i eksporten.

Det giver en forskydning, som forvirrer hver gang der afstemmes. Købet skete den 30., posteringen står den 2. i næste måned, og bilaget bærer den første dato. Ved en kvartalsafslutning er det præcis dér, differencerne opstår — ikke fordi noget mangler, men fordi det ligger i den anden periode.

Derfor er det bilagets dato, der som regel afgør perioden, mens udtogets dato afgør, hvornår pengene forlod kontoen. To rigtige datoer på den samme handel, og de er ikke ens.

Betalingsservice og de samlede træk

Et Betalingsservice-træk står som én linje i udtoget, men dækker som regel flere aftaler. Bogfører du linjen som én udgift, har du både forkert beløb pr. leverandør og forkert antal udgifter — og ingen af delene kan udledes af udtoget, uanset hvor godt det er læst.

Specifikationen findes ikke i kontoudtoget. Den kommer separat, og uden den kan et samlet træk hverken fordeles korrekt eller dokumenteres. Det er en af de klareste illustrationer af sætningen, der går igen på hele vores danske del: udtoget viser betalingen, ikke købet.

Det samme gælder den samlede kortopgørelse: én betaling til kortudsteder i banken, tyve reelle køb bagved. Konverteringen giver dig linjen; specifikationen skal du hente et andet sted.

Udenlandske posteringer og valuta

Køber du i udenlandsk valuta, står bilaget i sin valuta, mens udtoget står i kroner efter kortudsteders kurs — og ofte med et gebyr lagt oveni eller trukket særskilt. De to tal er sjældent ens, og det er ikke en fejl.

Ved konvertering betyder det, at beløbet fra udtoget er det, der ramte kontoen, ikke det, der stod på fakturaen. Differencen er kursregulering og gebyr, og de hører hver sit sted hen i bogføringen.

Nogle udtog viser den oprindelige valuta og kursen i posteringsteksten. Bliver teksten klippet af ved konvertering, mister du netop den oplysning — endnu en grund til at kontrollere, at lange tekster er bevaret i fuld længde.

Afstemning mod bogføringen

Når posteringerne er blevet til data, er næste skridt at holde dem op mod bogføringen. Saldoen i systemet skal svare til saldoen på udtoget på samme dato, og hver difference skal kunne forklares — ikke rundes væk.

Gør det månedligt frem for kvartalsvis, også selv om bankens udskrift kommer kvartalsvis. En difference fundet efter en måned er ét opslag; den samme difference fundet efter et år er et detektivarbejde gennem tolv måneders bevægelser, hvor ingen længere husker noget.

De typiske forklaringer er få og gentager sig: en postering i den forkerte periode, et gebyr ingen har bogført, en dobbeltbogføring — som netop er den, det manglende flueben producerer — eller et samlet træk der er fordelt forkert. Kender du de fire, er de fleste afstemninger et kvarters arbejde.

Når revisor beder om året

Bliver du bedt om et helt regnskabsår, er det sjældent nok med løse filer. Revisor skal kunne se, at rækken er ubrudt — at det ene udtog slutter, hvor det næste begynder, og at ingen periode mangler midt i.

Hos Arbejdernes Landsbank er der to grunde til, at det kan knibe. Den ene er de to år: er året ældre, findes det ikke i netbanken, og fire kvartalsudskrifter fra e-Boks er materialet. Den anden er fluebenet: er en periode hentet før, kan en genudlæsning være tom, og så mangler der et stykke midt i rækken uden at nogen har gjort noget forkert.

Et samlet regneark med alle perioder under hinanden, i én fane, med kontonummer på hver række, er som regel det, der efterspørges. Det sparer et led hos revisor og dermed timer på regningen.

Hvad du kan få ud

Excel og CSV dækker langt de fleste behov, og for bogføring findes desuden formater, der kan læses direkte af regnskabsprogrammer — QBO, OFX og DATEV blandt andre. Hvilket der er det rigtige, afgøres af modtagersystemet, ikke af dokumentet.

Vi danner derimod ikke danske bankformater. ERH (BEC), SDC- og Bankdata-udtræk, FIK-filer og betalingsfiler er aftalte formater mellem virksomhed og bank, og de hører hjemme i netbanken — ikke i en konvertering. Det gælder også PAIN.001: skal der sendes betalinger, sker det fra banken, ikke fra os.

Og vi sender ingenting videre. Vi udsteder ikke OIOUBL-, NemHandel- eller Peppol-fakturaer, indberetter ikke til SKAT og gennemfører ingen betalinger. Vi læser et dokument og giver dig tallene tilbage.

Hvad der sker med dokumentet

Et kontoudtog er blandt de mest personfølsomme dokumenter, en virksomhed eller privatperson har. Det viser hvor pengene kommer fra, hvor de går hen, og dermed en stor del af, hvad man foretager sig.

Derfor er den vigtigste oplysning på hele siden måske denne: originalen slettes umiddelbart efter udtrækket. Vi er ikke et arkiv og opbevarer ikke dine udtog i fem år — den pligt bliver hos dig, i det system du bogfører eller arkiverer i. Hos en bank med et to-årigt vindue er det i øvrigt værd at have et sted at gøre af dem.

Behandlingen sker på servere i EU. Har din organisation krav om lokal behandling eller drift på egne maskiner, kan vi ikke imødekomme det: der findes ingen on-premise-udgave, og det er en reel grænse, ikke en formulering.

Hvad vi gør — og hvad vi ikke gør

FlowParse er ikke et registreret digitalt bogføringssystem. Vi står ikke i Erhvervsstyrelsens fortegnelse, og det gør ingen compliant at bruge os. Vi bogfører ikke, beregner ikke moms og indberetter intet til SKAT.

Vi er heller ikke et arkiv: originalen slettes umiddelbart efter udtrækket, og opbevaringspligten i fem år bliver hos dig — hvilket er værd at holde op mod, at netbankens eget vindue er to år. Vi danner ikke danske bankformater, ingen FIK-filer og ingen betalingsfiler.

Vi har ingen tilknytning til Arbejdernes Landsbank eller AL Sydbank. Bankens navn står på siden, fordi det er den type dokument, siden handler om.