Om os

Hvad vi gør

Du uploader et dokument. Det bliver læst side for side, felterne bygges op som rækker — dato, tekst, beløb med korrekt fortegn, saldo — og du henter resultatet som Excel, CSV eller som en fil, dit regnskabsprogram kan importere.

Læsningen sker med AI og OCR frem for en skabelon pr. bank, og det er en bevidst beslutning. En skabelonbaseret løsning virker, indtil banken ændrer sit layout eller en klient dukker op med en udenlandsk konto. At forstå dokumentets struktur — hvad der er en dato, hvad der er et beløb, hvad der er en løbende saldo — holder på tværs.

Hvad vi udtrykkeligt ikke er

Det står på næsten hver eneste af vores danske sider, og det står her samlet, fordi det er den vigtigste information om tjenesten.

Vi er ikke et registreret digitalt bogføringssystem. Vi står ikke på Erhvervsstyrelsens fortegnelse, og det at bruge os gør ingen compliant med bogføringsloven. Compliance opnås ved at bogføre i et registreret system — vi leverer data ind i det. Se registreret bogføringssystem.

Vi er ikke et arkiv. Originalfilen slettes umiddelbart efter udtrækket, og opbevaringspligten på fem år bliver hos dig. Vi er ikke revisorer — vi beregner ikke moms, vurderer ikke fradragsret, afgør ikke periodisering og indberetter ikke til SKAT.

Vi udsteder ikke fakturaer i OIOUBL, NemHandel eller Peppol, og vi laver ikke FIK-, Bankdata-V3-, BEC- eller SDC-filer — det er e-fakturering og betalingsformater mellem virksomhed og bank. Og der findes ingen on-premise-udgave. Kræver din organisation behandling på egne maskiner, kan vi ikke imødekomme det.

Virksomheden og CVR

FlowParse drives af en registreret dansk virksomhed med CVR-nr. 46634675. Registreringen kan slås op i Det Centrale Virksomhedsregister, hvor den registrerede enhed fremgår — vi beder dig ikke tro på et nummer, vi skriver, men om at slå det op.

Og så det, der er værd at sige højt, netop fordi vi selv skriver nummeret: et CVR-nummer er ikke en godkendelse. Det betyder, at virksomheden er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister — det har enhver dansk virksomhed, også dem, du ikke ville handle med. Det er hverken en autorisation, et tilsyn eller en kvalitetsstempel.

Vi skriver det, fordi det er forventet af en virksomhed, der handler i Danmark, og fordi det gør os identificerbare. Ikke fordi det beviser noget om tjenesten. Det er også derfor, nummeret aldrig står ved siden af sætninger om bogføringsloven — sammenstillet kunne det læses som en godkendelse, vi ikke har, og som vi flere steder på sitet udtrykkeligt siger, at vi ikke har.

Skal du bruge virksomhedsoplysninger til en leverandøroprettelse eller en databehandleraftale, så skriv til os — så sender vi det, der skal bruges.

Kontakt

Én adresse til det hele: flowparsesupport@gmail.com. Support, spørgsmål om fakturering, sikkerhedshenvendelser, spørgsmål om databehandling — samme sted, ingen labyrint af formularer.

Vi svarer så hurtigt, vi kan. Vi lover ikke svartider eller åbningstider, vi ikke kan holde, og der er ikke en dansk telefonlinje. Det er ærligere at skrive det end at love en servicegrad, der først bliver til noget efter et salgsmøde.

Skriv gerne på dansk. Sitet er på dansk, og du får svar — sproget er ikke en barriere fra vores side.

Hvorfor en dansk udgave

Fordi dansk regnskabsvirkelighed er specifik nok til, at en oversat side ikke rækker. Danske banker ligger på forskellige it-centraler, så eksportdialogerne er reelt forskellige fra bank til bank. Dansk skrivemåde er dag-måned-år og komma som decimaltegn — begge dele en velkendt kilde til fejl, når tal flytter mellem en PDF og et regneark.

Dertil kommer, at bogføringsloven har ændret hverdagen for mange: udrulningen blev afsluttet 1. januar 2026, hvor kravet om digital bogføring også nåede personligt ejede virksomheder og foreninger over en nettoomsætning på 300.000 kr. i to på hinanden følgende regnskabsår.

Derfor er de danske sider skrevet på dansk fra bunden frem for oversat, med de danske systemer, de danske banker og de danske begreber. Der findes en side pr. bank og en pr. regnskabssystem, fordi de faktisk er forskellige.

flowparse.io

Vores holdning til tal

Et værktøj, der læser regnskabstal, har én egenskab, der betyder mere end alle andre: at det siger til, når noget er galt. Et værktøj, der har ret 99 % af tiden uden at kunne sige hvornår det tager fejl, er sværere at arbejde med end et, der har ret 98 % af tiden og markerer resten.

Derfor bygger vi hellere kontroller end procenttal. Usikre felter bliver markeret i stedet for afleveret, som var de sikre. Dubletter bliver markeret frem for slettet automatisk — to ens betalinger samme dag er almindelige, og beslutningen hører til hos den, der kender kontoen.

Og vi tilføjer ikke tal, dokumentet ikke indeholder. Trykker et udtog ikke en ultimosaldo, opfinder vi ikke en; er der ingen totallinje, dropper vi den. Et tal, vi har regnet ud og sat under andres tal, ser ud som bankens — og det er præcis dér, en fejl bliver usynlig.

Kontrollen, alting hviler på

Et kontoudtog bærer sit eget bevis: primosaldo plus alle posteringer skal give den ultimosaldo, banken har trykt, og hver linjes løbende saldo skal følge af den foregående plus linjens beløb.

Går regnestykket op, mangler der ikke en postering i det, der er læst. Går det ikke op, får du besked sammen med de rækker, der ikke stemmer — i stedet for et pænt ark, hvor der mangler en linje midt i november.

Det er den eneste kontrol i hele kæden, der kan bevise en læsning forkert uden et menneske og uden facitliste. Grænsen er også værd at kende: den beviser, at læsningen stemmer med dokumentets egen aritmetik — ikke at dokumentet er ægte, eller at alle virksomhedens konti er taget med.

flowparse.io

Hvor vi hører hjemme — og hvor vi ikke gør

Kan din bank levere kontoudtoget som CAMT eller XML, så brug den fil. Den kommer fra kilden og skal ikke læses af noget mellemled. Det siger vi, selvom det taler imod at bruge os, fordi det er det rigtige råd.

En konvertering hører hjemme i de fire huller, den fil ikke dækker: historik uden for downloadvinduet, lukkede konti hvor eksporten er væk men bogføringspligten består, institutter uden eksport — kort og fintech — og den PDF, der allerede er sendt af en klient, en kunde eller en tidligere rådgiver.

De fire huller findes hos næsten alle med mere end én konto, og de forsvinder ikke ved at skifte regnskabsprogram.

Sprog, dokumenter og support

Sitet findes på dansk og engelsk. Selve udtrækket er ikke bundet til et sprog: et tysk, engelsk, polsk eller svensk kontoudtog læses på samme måde som et dansk, fordi det er strukturen — dato, tekst, beløb, saldo — der bliver forstået, og resultatet normaliseres til dansk skrivemåde.

Valuta bevares som den er. Vi omregner ikke til DKK, fordi kursen og omregningstidspunktet er en regnskabsmæssig beslutning med konsekvenser for resultatet — og en omregning, vi havde foretaget, ville være vores antagelse præsenteret som et faktum.

Sådan er priserne skruet sammen

Der er et gratis niveau, med vilje. Den eneste test, der siger noget, er dit eget vanskelige dokument — den lukkede konto, det scannede udtog — ikke et pænt eksempel fra en produktside.

Derudover abonnementer med et antal sider pr. måned. En side er en side i dokumentet. Et kontoudtog på 40 sider bruger 40 sider, uanset hvor mange posteringer der står på hver — det er den eneste enhed, der er forudsigelig for begge parter.

flowparse.io

Sider trækkes først, når et dokument er færdigbehandlet. Mislykkes behandlingen, koster det ikke noget. Detaljerne står i handelsbetingelserne og priserne på prissiden.

Hvad der sker med dine filer

Filerne sendes over TLS, behandlingen sker på servere i EU, og originalfilen slettes umiddelbart efter udtrækket. Vi opbevarer de udtrukne data, så du kan finde din historik, og dem kan du selv slette.

Kundedokumenter bruges ikke til at træne modeller, og de sælges ikke. Vi anvender databehandlere til drift, betalinger, e-mail og til selve maskinlæsningen; kategorierne og grundlaget for eventuel overførsel uden for EU/EØS står i privatlivspolitikken.

Hele billedet — kryptering, adgangsstyring, sletning og dine rettigheder — står på sikkerhedssiden.

flowparse.io

Grænser, vi ikke rykker

Der er tre ting, vi bliver spurgt om jævnligt, og som svaret bliver ved med at være nej til. De står her, så ingen skal bruge tid på at finde ud af det undervejs.

On-premise. Der findes ingen udgave, der kører på jeres egne maskiner. Arkivering. Vi opbevarer ikke dine bilag i fem år — den pligt kan ikke lægges over på os, netop fordi vi ikke er et arkiv. Faglige vurderinger. Vi afgør ikke fradragsret, momssats eller periodisering, uanset hvor gerne nogen vil have et system til at gøre det.

Det tredje er det vigtigste. Et værktøj, der lader som om det kan træffe de vurderinger, flytter en risiko over på den, der skriver under — og det er ikke os.

flowparse.io

Når vi tager fejl

Det sker. Et layout, ingen har set før, en scanning i dårligt lys, en kolonne der betyder noget andet, end den plejer. Vi vil hellere høre om det end lade være.

Skriv til flowparsesupport@gmail.com med dokumentet, hvis du kan dele det. De dokumenter, der driller, er præcis dem, der gør udtrækket bedre for alle andre bagefter — og de bliver rettet hurtigt.

Det er også derfor, kontrollerne er bygget, som de er. Vi kan ikke love, at der aldrig læses noget forkert. Vi kan bygge et system, der siger til, når dokumentets egen aritmetik ikke går op — og det er en anden slags løfte, som faktisk kan holdes.

Hvorfor vi skriver, hvad vi ikke kan

Det er et usædvanligt valg for en produktside, og der er en praktisk grund til det. Vores læsere er revisorer, bogholdere og folk, der selv fører deres regnskab — mennesker, hvis arbejde består i at finde ud af, om noget hænger sammen. En side, der lover for meget, bliver gennemskuet på et minut, og så er tilliden brugt op på det hele.

Den anden grund er dyrere at ignorere. Et værktøj, der antyder, at det gør dig compliant, at det kan bruges som bilag, eller at det kan vurdere fradragsret, flytter en risiko over på den, der skriver under på regnskabet. Det er ikke os, der bliver stillet spørgsmål et år senere.

Så: hver gang der er noget, vi ikke kan, står det på siden om netop det emne — ikke i en fodnote. Det gælder bogføringsloven, hvor vi skriver, at vi ikke er et registreret system; moms og SKAT, hvor vi skriver, at vi ikke beregner og ikke indberetter; og bilagsspørgsmålet, hvor vi skriver, at et kontoudtog dokumenterer en betaling og ikke et køb.

Vi anbefaler også bankens egen CAMT- eller XML-fil, når den findes, selvom det betyder færre sider gennem os. Det er det rigtige råd, og et råd, der kun gives, når det gavner afsenderen, er ikke rådgivning.

De begreber, vi bruger

Nogle af ordene går igen på tværs af sitet og betyder noget bestemt hos os. Her er, hvad vi mener med dem.

De er ikke markedsføringsord. De beskriver konkrete ting i produktet, og de betyder det samme på hver side, de optræder på.

Hvem bruger det

Revisorer og bogholdere med flere klienter, hvor materialet kommer som PDF i den uge, hvor der er mindst tid. Virksomheder med flere konti, hvor bankforbindelsen dækker den ene og ikke resten. Enkeltmandsvirksomheder og foreninger, hvor én person laver det hele ved siden af noget andet.

Der findes en side pr. rolle med det, der faktisk driller netop dér: revisorer, bogholdere, enkeltmandsvirksomhed, ApS, foreninger og håndværkere.

flowparse.io

Spørgsmål og svar

Læs videre