Kontoudtog fra din bank til Excel

Danske banker sidder på forskellige it-centraler — Bankdata, SDC, BEC eller egne systemer — så eksportdialogerne er reelt forskellige. Vi skriver én side pr. bank med det, banken selv dokumenterer, og med de fælder, der koster tid, hvis man ikke kender dem.

Rådet er det samme overalt: kan din netbank selv give dig en CSV eller XLSX, så tag den derfra. Filen kommer fra bankens egne data. Konvertering er til de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre.

Se det før du uploader

Et rigtigt eksempel: fra kontoudtog-PDF til et færdigt regneark

Et fiktivt dokument konverteret af præcis samme motor — bladr gennem kilde-PDF'en og hvert eksportformat, eller download filerne.

sample.pdf Eksport klarFiktive data

PDF statementExcelCSVQBOQFXOFXMT940XMLTally XML

Løbende saldo afstemt Hver række bevaret .pdf .xlsx .csv .qbo .qfx .ofx .sta .xml .xml

Intet kreditkort · 10 sider/md. gratis Konvertér din egen PDF

Danske Bank

Danske Netbank gemmer kontobevægelser i PDF, XLSX eller CSV via knappen Gem som fil.

Nykredit

I privat ligger funktionen under Konti og kort → Konti som Gem posteringer som fil, og formatet er CSV.

Spar Nord

Eksport sker enten via Eksportere til CSV-fil i posteringsoversigten eller via Gem posteringer som fil, hvor du selv vælger felterne. Banken anbefaler selv den sidste.

Lunar

Funktionen hedder Export Statement og findes både i appen og på web.

Coop Bank

Net- og mobilbanken lader dig se posteringer, søge i en dato­periode og afstemme — og gemme et kontoudtog som PDF.

Jyske Bank

Privat: posteringerne ligger under Konti og budget → Kontobevægelser, og kan gemmes som fil.

Saxo Bank

I SaxoTraderGO ligger eksporten under Konto → Historik → fanen Handler, med filter på datointerval og knappen Eksportér.

Nordea

Kontoudskrifterne ligger i mobil- og netbanken under »Dokumenter«, i et arkiv du kan sortere efter dato.

Sydbank

I NetBanken går du ind på kontoen, klikker på de tre blå prikker og vælger Eksportér til fil.

Arbejdernes Landsbank

I AL-NetBank: Konti og posteringer → Gem posteringer som fil, vælg konto, vælg periode, vælg format, Næste, navngiv filen og klik Ok.

De ti banker side om side

Tabellen samler det, bankerne selv skriver i deres hjælpesider: hvor eksporten ligger, hvilke filformater du kan få, og hvor langt tilbage netbanken viser posteringer. Hvor en bank ikke beskriver noget offentligt, står der netop det — ikke at funktionen mangler. Banker ændrer menuer uden varsel, så står der noget andet på din skærm, er skærmen den rigtige.

To mønstre springer i øjnene. For det første: næsten alle tilbyder CSV, men ikke alle siger det højt — Coop Bank beskriver kun PDF, og Nordeas private hjælpeside nævner ikke filformatet. For det andet: historikken i netbanken er kort hos flere banker. Det er hovedgrunden til, at ældre perioder kun findes som PDF i e-Boks, og at en PDF-konvertering overhovedet er relevant.

Hvad står der på et kontoudtog? Et eksempel

Uanset bank har et kontoudtog de samme byggesten. Kender du dem, ved du også, hvad en god Excel-fil skal indeholde — og hvad du skal kontrollere.

• Primo- og ultimosaldo — saldoen ved periodens start og slut. Primo plus alle bevægelser skal give ultimo, øre for øre.
• Dato og rentedato — bogføringsdatoen og den dato, beløbet tæller fra i renteberegningen. De kan være forskellige, som ved kortkøbet ovenfor. Hos Spar Nord kan rentedato-kolonnen slås til og fra.
• Tekst — modpart og reference. Den er det vigtigste felt for at koble posteringen til en faktura, og den eneste, der kan være ændret: Spar Nord lader kunden rette posteringsteksten med en blyant-ikon.
• Beløb — negative tal er penge ud, positive penge ind. Danske udtog bruger decimalkomma og punktum som tusindtalsseparator.
• Løbende saldo — saldoen efter hver postering. Den gør det muligt at kontrollere hver linje mod den forrige.

CSV fra netbanken eller PDF?

CSV-filen fra netbanken er næsten altid det bedste udgangspunkt. Den er dannet direkte af bankens data, så der er ingen læsefejl, og den kommer i et format, Excel og bogføringsprogrammerne kan læse. PDF'en er en udskrift beregnet til mennesker — tal, der skal læses tilbage til data, før de kan bruges.

PDF-vejen er alligevel den eneste i fire typiske situationer:

• Perioden er ældre end netbankens vindue. Hos Arbejdernes Landsbank er det to år, hos Danske Bank 14–25 måneder. Alt ældre ligger som udskrifter.
• Kontoen er lukket. Så er der ingen netbank at eksportere fra — kun de udskrifter, du gemte.
• Udtoget kommer fra en anden. En klient, en dødsbo-sag eller en forening sender dig PDF'er fra e-Boks, ikke adgang til deres netbank.
• Banken dokumenterer ingen fil. Coop Bank beskriver kun PDF offentligt. Spørg banken først — men har du kun PDF'en, er det den, du arbejder med.

I de tilfælde kan kontoudtog til Excel læse PDF'en — også scannede og fotograferede udtog — og kontrollere, at primosaldo plus alle posteringer giver ultimosaldo, før du stoler på filen.

Seks fælder i bankernes eksport

De fleste fejl ved bankeksport skyldes ikke banken, men en standardindstilling, man ikke lagde mærke til. Disse seks står alle i bankernes egne vejledninger:

Fælles for dem alle: en fil, der ser rigtig ud, kan mangle posteringer. Den eneste sikre kontrol er saldoen — primo plus bevægelser lig ultimo — og den tager to minutter i Excel eller sker automatisk, når FlowParse læser udtoget.

Hvor langt tilbage — og hvor længe du skal gemme

Netbankens vindue og din opbevaringspligt er to forskellige ting, og det er forskellen mellem dem, der skaber problemer. Bogføringsloven kræver, at regnskabsmateriale opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører. Flere banker viser posteringer i langt kortere tid end det.

Praksis, der holder: hent hvert år en CSV for hele året fra netbanken, mens den stadig er der, og gem den sammen med årets PDF-udskrifter. Så har du både data og dokumentation, også når netbanken har glemt perioden. Kravene til opbevaring og digitale bilag er beskrevet nærmere i krav til digital bilagshåndtering og registreret bogføringssystem.

Danske CSV-filer i Excel uden rod

Danske bankfiler bruger som regel decimalkomma, og mange bruger semikolon som skilletegn, fordi kommaet allerede er optaget af beløbene. Arbejdernes Landsbank skriver dog »kommasepareret« i formatnavnet. Åbner du filen med dobbeltklik i en Excel med andre landeindstillinger, ender beløbene som tekst, eller alle kolonner lander i én.

• Brug Data → Fra tekst/CSV i stedet for dobbeltklik, så du selv vælger skilletegn og landestandard.
• Vælg Dansk som landestandard for kolonnen med beløb, så 1.249,95 bliver et tal og ikke en tekst.
• Tjek datoformatet: dag før måned. Står 03.05 som 5. marts, er importen sat forkert op.
• Sortér stigende på dato, før du kontrollerer den løbende saldo — især for filer, der kommer med nyeste først.
• Læg primosaldo og summen af beløbene sammen og sammenlign med ultimosaldo. Passer det på øret, mangler intet.

Når bankforbindelsen i bogføringsprogrammet ikke rækker

De fleste bogføringsprogrammer kan hente posteringer direkte fra banken, og Lunar har for eksempel indbyggede integrationer med Dinero, Billy og e-conomic. Bruger du sådan en forbindelse, er den som regel den rigtige vej. Men der er fire huller, ingen forbindelse lukker:

I alle fire tilfælde er kontoudtoget den eneste kilde. Sådan kommer det ind i de mest brugte programmer: e-conomic, Dinero og Billy. Og vil du afstemme banken uden feed, er fremgangsmåden beskrevet i afstemning uden bankfeed.

Fra bank til bogføring: tre veje

Der er tre måder at få posteringerne fra banken ind i bogføringen. De udelukker ikke hinanden — de fleste virksomheder bruger den første til den løbende drift og de to andre til hullerne.

Vær opmærksom på, at de tre veje ikke altid giver præcis samme tekst for samme postering. En bankforbindelse kan forkorte eller omformatere teksten, CSV'en har bankens rå felter, og PDF'en viser det, banken trykte — hos Spar Nord endda en tekst kunden selv har rettet. Beløb og dato er de felter, der altid skal stemme; teksten er hjælp til at finde modparten, ikke bevis.

Tommelfingerreglen: brug forbindelsen, hvor den findes, CSV'en til det forbindelsen ikke dækker, og PDF'en kun når der ikke er andet. Det er også den rækkefølge, en revisor vil foretrække, fordi den holder sig tættest på bankens egne data.

Erhvervskonti: flere formater og faste udtræk

Erhvervsnetbankerne går et skridt videre end privatbankerne. Ud over CSV tilbyder flere af dem formater, der er lavet til at blive læst af et økonomisystem, og mulighed for at planlægge udtræk, så filen ligger klar uden at nogen skal huske det.

• Nykredit Erhverv når du eksporten tre steder: nederst på Overblik (flere konti på én gang), fra posteringsoversigten via »Eksporter til CSV«, og under Konti, kort og posteringer. Formaterne er SDC Kasel, elektroniske kontoposter (EKP) og CSV, og med »Opret standardeksport« gemmer du en opsætning, så konti, format og felter er valgt næste gang.
• Jyske Bank Erhverv bestiller du udtræk under Import/eksport af filer, hvor typen hedder »Balancing«. Udtræk kan leveres via Jyske Netbank, FTP eller Bank Connect og planlægges dagligt i 15-minutters intervaller mellem 07:00 og 22:00 — eller hentes »On demand« for en selvvalgt periode. Kontonummeret kan komme som IBAN eller BBAN.
• Nordea Corporate Netbank har en egentlig eksportfunktion, hvor du kan gemme et personligt eksportlayout. Standardlayouts beskrives som CSV, og konto- og posteringsoplysninger kan hentes til Excel.
• Arbejdernes Landsbank Netbank Erhverv har »Gem posteringer som fil« under Mit overblik og »Eksporter til CSV« på kontosiderne og i Udbakke.

Et faste udtræk er den mest robuste løsning for en virksomhed med mange posteringer: filen kommer hver dag i samme format, og ingen skal huske at vælge perioden. Jyske Bank tilbyder XML, men navngiver ikke standarden på hjælpesiden — kræver dit system et bestemt format, så spørg banken i stedet for at regne med, at det er CAMT.053.

Depot- og investeringskonti

Et depotudtog er en anden slags dokument end et kontoudtog. Det indeholder både handler — køb, salg, udbytte, gebyrer, alt det der er sket — og positioner, altså beholdningen på en bestemt dato. Kun det første er bevægelser; det andet er en opgørelse. Blander man dem i samme ark, tæller man beholdningen med som om den var en transaktion.

Hos Saxo Bank ligger eksporten i SaxoTraderGO under Konto → Historik → fanen Handler, med datofilter og knappen Eksportér, og du kan få CSV, PDF eller Excel. Alle aktivklasser — aktier, obligationer, valuta og derivater — kommer med i samme CSV. Med SaxoTraderPRO kan handler desuden hentes programmatisk fra Saxos OpenAPI.

Kontoudtog som bilag og til revisor

Kontoudtoget er dokumentationen for hver bankpostering i bogføringen, og det er det første, en revisor beder om ved årsafslutningen. Det, de typisk vil have, er det samme overalt:

• Hele perioder uden huller — alle måneder i regnskabsåret, for hver konto, også dem der kun bruges sjældent.
• Primo- og ultimosaldo, så de kan se, at året hænger sammen med sidste års ultimo og bankens årsopgørelse.
• Alle konti — drift, opsparing, kreditkort og eventuelle valutakonti. Overførsler mellem egne konti skal kunne følges fra den ene til den anden.
• Filer, der kan læses — en CSV eller Excel-fil til at arbejde i, og PDF'en som dokumentation for, at tallene er bankens.

Hvordan kontoudtoget bruges som bilag i praksis, og hvilke krav det skal opfylde, står i kontoudtog som bilag.

Flere konti og overførsler mellem dem

Har virksomheden mere end én konto, er overførslerne mellem dem den hyppigste kilde til forvirring ved afstemning. Det samme beløb forlader den ene konto og ankommer til den anden, typisk samme dag eller dagen efter — og står det kun på det ene udtog, ligner det en udgift eller en indtægt, der ikke er det.

Kreditkortet er et særligt tilfælde. Købene står på kortudtoget, men på driftskontoen ses kun den samlede betaling til kortudbyderen én gang om måneden. Bogfører du både købene og den samlede betaling som udgifter, tæller du det samme to gange — betalingen er en overførsel, ikke en udgift.

Det enkle greb er at hente alle konti for samme periode på én gang og afstemme dem sammen. Nykredit Erhverv kan eksportere flere konti i én omgang fra Overblik; ellers henter du dem hver for sig med samme periode. Afstem driftskontoen først, fordi de fleste betalinger går over den, og derefter de konti, der mest modtager overførsler fra den.

Før du skifter bank eller lukker en konto

Når en konto lukkes, forsvinder netbanken med den — og med den muligheden for at hente posteringer som fil. Det er det øjeblik, hvor flest virksomheder mister data, de senere skal bruge til en revision, en momskontrol eller et salg af virksomheden.

• Hent hele historikken som CSV, så langt tilbage netbanken går, for hver konto der lukkes.
• Gem alle kontoudskrifter som PDF fra e-Boks eller bankens dokumentarkiv. Det er dokumentationen; CSV'en er arbejdsfilen.
• Kontrollér saldiene: ultimosaldoen på den sidste udskrift skal svare til det beløb, der blev overført til den nye bank.
• Notér datoen for lukningen — det forklarer for en revisor, hvorfor kontoen ikke findes i næste års materiale.

Har du allerede lukket kontoen og kun PDF'erne tilbage, er det ikke for sent. Udskrifterne kan læses ind igen, og saldokontrollen viser, om perioderne er komplette.

Navngivning og arkiv, der holder i fem år

Et kontoudtog, man ikke kan finde, er lige så godt som et, man ikke har. En fast navngivning gør forskellen, når revisoren spørger efter marts for tre år siden:

• Navngiv efter konto og periode, fx »Drift-1234_2026-03.csv« — ikke efter udskriftsdatoen, som hos Nordea er datoen for den sidste postering.
• Gem CSV og PDF side om side med samme navn, så data og dokumentation altid følges ad.
• Lav én mappe pr. regnskabsår og en undermappe pr. konto. Så er det let at se, om et år mangler en måned.
• Skriv primo- og ultimosaldo for hver periode i et lille oversigtsark. Ultimo i én måned skal være primo i den næste — et hul springer straks i øjnene.

Sådan kontrollerer du, at intet mangler

Et kontoudtog kontrollerer sig selv, hvis du lader det. To regnestykker afslører næsten alle fejl, uanset om filen kommer fra netbanken eller fra en konverteret PDF:

• Saldokæden: forrige saldo plus denne postering skal give denne saldo, linje for linje. Den afslører et forkert læst beløb eller et fortegn på den forkerte side — og den første linje, hvor kæden knækker, er som regel dér, fejlen er.
• Totalen: primosaldo plus indbetalinger minus udbetalinger skal give ultimosaldo. Den afslører en manglende eller dobbelt postering, som saldokæden alene kan overse.

FlowParse kører begge kontroller på hvert udtog, det læser, og viser resultatet: afstemt, ikke afstemt med differencen, eller ikke muligt at kontrollere, hvis udtoget ikke trykker saldi. Er differencen lig én postering, mangler den sandsynligvis; er den det dobbelte af en postering, står et fortegn forkert.

Hvor FlowParse passer ind

FlowParse er til de udtog, netbanken ikke kan give dig som fil: gamle perioder, lukkede konti, PDF'er fra e-Boks og scannede papirudtog. Du uploader udtoget og får Excel, CSV eller en fil til dit bogføringsprogram, med saldokontrollen kørt. Det kræver ingen bankforbindelse, og vi har ingen tilknytning til de nævnte banker.

Gratisplanen dækker 10 sider om måneden uden kort. Er du bogholder med mange klienter, er arbejdsgangen beskrevet i kontoudtog for bogholdere, og priserne står på priser.

Ofte stillede spørgsmål

Vi har ingen tilknytning til de nævnte banker. Navnene står her, fordi det er den type dokument, siderne handler om. Mangler din bank? Fremgangsmåden i kontoudtog til Excel gælder uanset udsteder.