Coop Bank kontoudtog til Excel

Hvad net- og mobilbanken kan levere

I net- og mobilbanken kan du se posteringerne, søge inden for et datointerval og afstemme dem, efterhånden som du gennemgår dem. Det er den daglige brug, og til den er banken fin.

Til dokumentation kan du gemme et kontoudtog som PDF — en udskriftsvenlig udgave af den periode, du har valgt. Det er den fil, du sender videre til en bogholder eller lægger i mappen.

En eksport til CSV eller Excel er ikke offentligt dokumenteret. Det er ikke det samme som at den ikke findes: banker beskriver ikke altid alt, og en erhvervsaftale kan indeholde mere end privatvejledningen viser. Spørg Coop Bank først — får du en CSV, er du færdig, og der er ikke noget for os at lave.

Kolonnerne på et dansk kontoudtog

Et dansk kontoudtog har en fast grundstruktur, og den er værd at kende, fordi det er dér, en konvertering enten lykkes eller går galt: dato, tekst, beløb og saldo, ofte med både bogføringsdato og rentedato.

To ting driller altid. Beløbskolonnen bruger komma som decimaltegn og punktum som tusindtalsseparator — omvendt af engelsk — og et negativt beløb kan stå med minus, i parentes eller i en separat hævet-kolonne. Bliver det læst forkert, vender fortegnet på hele udtoget uden at noget ser forkert ud.

Det der går galt, når PDF'en læses

Når PDF'en er den eneste vej, bliver kvaliteten af læsningen hele forskellen — og den dyreste fejl er den, ingen ser: en manglende linje. Et sideskift midt i en posteringsliste er det klassiske sted, hvor en række forsvinder, og en manglende række ser ikke forkert ud, den ser ud som ingenting.

Den næstdyreste er saldoen læst som beløbet. På et udtog med både beløbs- og saldokolonne står tallene i to kolonner, der ligner hinanden, og bliver den forkerte valgt, er hver eneste postering forkert, mens listen ser fuldstændig plausibel ud.

Den tredje er de lange posteringstekster. Danske tekster indeholder ofte modtagerens navn plus en reference, og de brækker over to eller tre linjer i PDF'en. Bliver de ikke samlet igen, mister du netop den reference, der kunne have ført dig til bilaget.

250 posteringer — og mindst én gang om året

Coop Bank sender et kontoudtog til e-Boks, hver gang der er sket 250 posteringer, og mindst én gang om året. Det er en usædvanligt konkret regel, og den er værd at kende, fordi den bestemmer, hvor din historik ligger.

For en konto med få bevægelser betyder det ét udtog om året. For en aktiv konto kan det betyde flere om året, og de kommer, når tælleren når 250 — ikke ved månedsskifte. Rækken af udtog følger altså antal posteringer, ikke kalenderen, og det er præcis dét, der overrasker ved en årsafslutning.

Til gengæld er e-Boks-udtoget den bedste PDF, du kan konvertere: det er bankens egen periodeafslutning med primo- og ultimosaldo trykt på. Netop de to tal er dem, der kan bevise, at ingen linje er faldet ud undervejs.

Hvornår du faktisk har brug for en konvertering

På de fleste banksider er svaret »sjældent«. Her er det oftere, netop fordi CSV-vejen ikke er dokumenteret — men de fire klassiske situationer gælder stadig og er værd at kende hver for sig.

Den første er historik, der ligger før netbankens vindue: den findes kun i e-Boks. Den anden er en lukket konto, hvor der ikke længere er noget at eksportere fra, og udtoget du allerede har er hele dokumentationen. Den tredje er den PDF, en tredjepart har sendt dig, hvor du slet ikke har adgang til netbanken.

Den fjerde er kravet fra modtageren: skal materialet afleveres i en bestemt struktur, hjælper et PDF-udtog ikke, uanset hvor pænt det er sat op.

Coop Bank og Sydbank

Coop Bank blev købt af Sydbank i 2024 og drives videre under sit eget navn. Banken hører altså i dag til samme koncern som Sydbank, men den er ikke blevet til Sydbank: netbank, kontonumre og kundeforhold er fortsat Coop Banks egne.

Det betyder i praksis, at du skal følge Coop Banks vejledninger og ikke Sydbanks, selv om ejeren er den samme. Eksportdialoger, formater og hjælpetekster hører til det system, kontoen faktisk ligger i.

Ejerskifter i den danske banksektor sker jævnligt og ændrer sjældent noget den dag, de offentliggøres — men de ændrer, hvor svaret på et spørgsmål findes. Er du i tvivl, er det bankens egen hjælpeside, der gælder.

Bankforbindelse frem for filer

Skal tallene løbende ind i et bogføringssystem, er en bankforbindelse bedre end enhver fil. Posteringerne kommer fra kilden, de kommer automatisk, og der er hverken filtype eller manuel eksport imellem — og på en bank uden dokumenteret CSV-eksport er det så meget desto mere værd at undersøge først.

Det er den rækkefølge, vi anbefaler alle steder på sitet, selv om den taler imod det, vi selv laver. En fil er noget, man håndterer; en forbindelse er noget, der bare virker.

Men en forbindelse dækker ikke alt. Der er fire huller, den ikke kan lukke, og det er præcis dér, et gammelt udtog stadig skal læses.

Sådan kontrollerer du, at intet mangler

Når PDF'en er den eneste kilde, bliver kontrollen vigtigere end noget andet — og der findes én, der kan bevise, at listen er fuldstændig, uden at nogen kender facit på forhånd: primosaldo plus alle bevægelser skal give ultimosaldoen. Stemmer det, kan der ikke mangle en linje.

Den anden halvdel er sekvensen. Hvert udtogs ultimosaldo skal være det næstes primosaldo. Er der et spring, mangler der en hel periode — og med udtog, der udløses af 250 posteringer frem for af kalenderen, er det lettere at overse end normalt.

Vi kører den kontrol automatisk på hvert udtog og siger til, hvis den ikke går op. Den beviser at vores udtræk er komplet — den beviser ikke, at dokumentet er ægte. Det er to forskellige spørgsmål, og en god forfalskning ville også stemme.

Kortkøb, reservationer og den forsinkede postering

Et kortkøb rammer kontoen to gange i oplevelsen: først som en reservation, hvor beløbet er trukket fra det disponible, og siden som en rigtig postering. Kun den sidste står på kontoudtoget, og det er den, der skal bogføres.

Det giver en forskydning, som forvirrer hver gang der afstemmes. Købet skete den 30., posteringen står den 2. i næste måned, og bilaget bærer den første dato. Ved en månedsafslutning er det præcis dér, differencerne opstår — ikke fordi noget mangler, men fordi det ligger i den anden periode.

Derfor er det bilagets dato, der som regel afgør perioden, mens udtogets dato afgør, hvornår pengene forlod kontoen. To rigtige datoer på den samme handel, og de er ikke ens.

Betalingsservice og de samlede træk

Et Betalingsservice-træk står som én linje i udtoget, men dækker som regel flere aftaler. Bogfører du linjen som én udgift, har du både forkert beløb pr. leverandør og forkert antal udgifter — og ingen af delene kan udledes af udtoget.

Specifikationen findes ikke i kontoudtoget. Den kommer separat, og uden den kan et samlet træk hverken fordeles korrekt eller dokumenteres. Det er en af de klareste illustrationer af, at udtoget viser betalingen, ikke købet.

Det samme gælder den samlede kortopgørelse: én betaling til kortudsteder i banken, tyve reelle køb bagved. Konverteringen giver dig linjen; specifikationen skal du hente et andet sted.

Udenlandske posteringer og valuta

Køber du i udenlandsk valuta, står bilaget i sin valuta, mens udtoget står i kroner efter kortudsteders kurs — og ofte med et gebyr lagt oveni eller trukket særskilt. De to tal er sjældent ens, og det er ikke en fejl.

Ved konvertering betyder det, at beløbet fra udtoget er det, der ramte kontoen, ikke det, der stod på fakturaen. Differencen er kursregulering og gebyr, og de hører hver sit sted hen i bogføringen.

Nogle udtog viser den oprindelige valuta og kursen i posteringsteksten. Bliver teksten klippet af ved konvertering, mister du netop den oplysning — endnu en grund til at kontrollere, at lange tekster er bevaret i fuld længde.

Afstemning mod bogføringen

Når posteringerne er blevet til data, er næste skridt at holde dem op mod bogføringen. Saldoen i systemet skal svare til saldoen på udtoget på samme dato, og hver difference skal kunne forklares — ikke rundes væk.

Gør det månedligt frem for kvartalsvis. En difference fundet efter en måned er ét opslag; den samme difference fundet efter et år er et detektivarbejde gennem tolv måneders bevægelser, hvor ingen længere husker noget.

De typiske forklaringer er få og gentager sig: en postering i den forkerte periode, et gebyr ingen har bogført, en dobbeltbogføring, eller et samlet træk der er fordelt forkert. Kender du de fire, er de fleste afstemninger et kvarters arbejde.

Når revisor beder om året

Bliver du bedt om et helt regnskabsår, er det sjældent nok med en håndfuld løse filer. Revisor skal kunne se, at rækken af udtog er ubrudt — at det ene slutter, hvor det næste begynder, og at ingen periode mangler midt i.

Her betyder 250-posteringsreglen noget helt konkret: udtogene kommer ikke ved månedsskifte, så rækken skal kontrolleres på saldi og ikke på datoer. Hvert udtogs ultimosaldo skal være det næstes primosaldo.

Et samlet regneark med alle perioder under hinanden, i én fane, med kontonummer på hver række, er som regel det, der efterspørges. Det sparer et led hos revisor og dermed timer på regningen.

Hvad du kan få ud

Excel og CSV dækker langt de fleste behov, og for bogføring findes desuden formater, der kan læses direkte af regnskabsprogrammer — QBO, OFX og DATEV blandt andre. Hvilket der er det rigtige, afgøres af modtagersystemet, ikke af dokumentet.

Vi danner derimod ikke danske bankformater. SDC-, Bankdata- og BEC-udtræk, FIK-filer og betalingsfiler er aftalte formater mellem virksomhed og bank, og de hører hjemme i netbanken — ikke i en konvertering.

Og vi sender ingenting videre. Vi udsteder ikke OIOUBL-, NemHandel- eller Peppol-fakturaer, indberetter ikke til SKAT og gennemfører ingen betalinger. Vi læser et dokument og giver dig tallene tilbage.

Hvad der sker med dokumentet

Et kontoudtog er blandt de mest personfølsomme dokumenter, en virksomhed eller privatperson har. Det viser hvor pengene kommer fra, hvor de går hen, og dermed en stor del af hvad man foretager sig.

Derfor er den vigtigste oplysning på hele siden måske denne: originalen slettes umiddelbart efter udtrækket. Vi er ikke et arkiv og opbevarer ikke dine udtog i fem år — den pligt bliver hos dig, i det system du bogfører eller arkiverer i.

Behandlingen sker på servere i EU. Har din organisation krav om lokal behandling eller drift på egne maskiner, kan vi ikke imødekomme det: der findes ingen on-premise-udgave, og det er en reel grænse, ikke en formulering.

Hvad vi gør — og hvad vi ikke gør

FlowParse er ikke et registreret digitalt bogføringssystem. Vi står ikke i Erhvervsstyrelsens fortegnelse, og det gør ingen compliant at bruge os. Vi bogfører ikke, beregner ikke moms og indberetter intet til SKAT.

Vi er heller ikke et arkiv: originalen slettes umiddelbart efter udtrækket, og opbevaringspligten i fem år bliver hos dig. Vi danner ikke danske bankformater, ingen FIK-filer og ingen betalingsfiler — vi læser, vi sender ikke penge nogen steder.

Vi har ingen tilknytning til Coop Bank eller Sydbank. Navnene står her, fordi det er den type dokument, siden handler om.